VitalUnit Kurser og coaching for mænd

Vital Unit

Du er en Vital Enhed: En menneskelig enhed fuld af Livskraft og Vitalitet. I hvert fald potentielt. Nogle gange flyder vores Livskraft frit og uhindret – andre gange er den undertrykt af forskellige årsager. Formålet med Vital Unit er at udvikle og præsentere viden og teknikker, der kan fremelske og kultivere din iboende naturlige vitalitet, og overvinde udfordringer der står i vejen for dens udtryk.

Dette kan gøres på mange måder: En bevidst brug af vores seksualitet er en af de stærkeste måder at kultivere vores livskraft på. Kreativitet og kreative udtryk af forskellige slags er, sammen med diverse meditative og fysiske teknikker, nogle af de stærkeste måder at forvandle den på. Endelig er der nogle ting, f.eks. diverse mentale indstillinger samt helt konkrete ting som skadelige stoffer i vores omgivelser, som direkte undertrykker og skader vores Livskraft. VitalUnit arbejder med alle disse.

Og – Vital Unit handler også om mening. For hvad nytter det at leve et langt og vitalt liv, hvis det ikke har nogen mening? Er et sundt og vitalt liv meningsfuldt i sig selv? Hvis du boede på en øde ø og var sund og vital, ville dit liv så være meningsfuldt? De fleste vil nok svare nej. Behovet for og ønsket om at leve et meningsfuldt liv er måske det mest menneskelige behov vi rummer. Og hvis man oplever at leve et meningsfuldt liv vil det også give udslag i forøget livskraft. VitalUnit beskæftiger sig derfor også med mening.