VitalUnit Kurser og coaching for mænd

Fysisk Eller Online Kursus?

Forleden dag spurgte én af mine bekendte Peter mig, om jeg synes han skulle vælge det fysiske eller det online Vital Force Sexual Mastery kursus, hvor man lærer at mestre den seksuelle energi som mand. Det gik op for mig, at jeg er blevet stillet det spørgsmål imellem 10 og 20 gange, så det vil jeg svare på her.
 
Det korte svar er, at essensen er den samme på begge forløb. De grundlæggende øvelser er de samme, temaerne og de ting vi gennemgår på de to kurser er (næsten) de samme.
 
Og så alligevel ikke. For på det fysiske kursus sker der noget ekstra.
 
Der sker dét, at imellem 6-10 mænd i forskellige aldre sætter sig ned og – for de flestes vedkommende for første gang i deres liv – deler direkte, hudløst og oprigtigt omkring seksuelle og relationelle emner. Uden at det bliver pral. Uden at det bliver en terapiklub.
 
Dette udvikler sig i løbet af kursets forløb, fordi deltagerne får de konkrete øvelser med hjem. De kommer så igen de næste par gange og har oplevet en masse, som dernæst bliver delt.
 
I denne proces sker der en bevidstgørelse af den seksuelle del af vores krop, som for fleres vedkommende er lidt af en åbenbaring. Det at høre de andres historier, og at kunne dele og tale om disse ting i et trygt og fortroligt rum, er både befriende og inspirerende. For en dels vedkommende er det også en følelse af at blive set og spejlet i deres seksualitet, som de aldrig har oplevet før. Jeg får at vide på hvert eneste kursus at denne proces er én af de største styrker ved forløbet, og ofte et ekstra plus som folk ikke havde forventet.
 
Så opsummerende, indholdet på det fysiske og det online kursus er det samme, men hele gruppe-processen med de ekstremt givende elementer som den rummer, finder selvsagt kun sted på det fysiske.
 
Skal du så vælge det ene eller det andet?
 
Den optimale løsning er at vælge begge dele. Så får du nemlig både den fysiske instruktion i øvelserne, hvor jeg kan sikre mig at du laver dem helt rigtigt, samt gruppe-processen med de ovenfor beskrevne fordele – OG du får adgang til online kurset med videoer, lydfiler og skriftligt materiale, som du til hver en tid kan se igennem igen, hvis du har brug for at repetere noget.
 
For at gøre det nemt for dig at vælge dén løsning, får du online kurset med til halv pris – 950 kr. hvis du køber det sammen med det fysiske kursus.
 
Hvordan gør du? Du følger nedenstående link og betaler online. Så får du adgang til online kurset prompte. Derefter går du ind på kursussiden og ser, hvilke kursusdatoer for de fysiske kurser der passer dig, og så melder du dig til via tilmeldingsformularen. Hvis der ikke er nogle kursusdatoer der passer dig lige nu, så meld dig til, når der er. De fysiske kurser afholdes løbende i København.
 
 
Check datoer for de fysiske kurser her.
 
Og hvis du vil i gang med online kurset for sig selv, kan du gøre det her.